Arv og testamente – kender du reglerne for gifte og ugifte?

Den helt traditionelle opfattelse af reglerne for arv og testamente er generelt, at gifte ægtefæller automatisk arver hinanden, ugifte partnere gør ikke. I hvert fald på det overordnede plan. Men er det nu også helt rigtigt?

Uanset om man er gift eller ej, vil det være en rigtig god idé at sætte sig ind i reglerne for arv og testamente. Hos Advokat Reinwald har vi mange års erfaring med rådgivning om emnet, og lad os lige sætte et par vigtige overskrifter på denne problemstilling.

Testamente eller ej?

De fleste mennesker vil have glæde af at oprette et testamente, uanset hvilken familiekonstellation og civilstatus, man har. Er du gift og har børn, dikterer Arveloven nogle helt bestemte arveregler, men ønsker du at tilsidesætte dem og erstatte dem med dine egne ønsker, er et testamente en rigtig god idé.

I dagens Danmark er det meget almindeligt, at man lever i familier såvel med som uden vielsesattest, hvor der både er fællesbørn, særbørn, afdøde børn etc. Hvis du vil have indflydelse på, hvad der sker med den arv, du efterlader dig, er det derfor meget relevant at skrive testamente.

Hvis du IKKE har oprettet testamente, fordeles arven som beskrevet i Arveloven. Mange mennesker er faktisk ikke klar over, hvordan arven fordeles efter reglerne, eller også har de en helt anden opfattelse af fordelingen.

Med et testamente kan du selv bestemme fordelingen af arv

Lad os forestille os, at du er gift, og at der er fællesbørn i ægteskabet. Når den ene ægtefælle dør, arver den længstlevende ¾ af formuefællesskabet, og børnene arver ¼. Denne fjerdedel skal den længstlevende ægtefælle tage ud af dødsboet for at kunne give børnene deres retmæssige arv.

Hvis der ikke er likviditet til at udrede børnenes arv, må længstlevende realisere nogle aktiver for at kunne give børnene det, der er deres. Det kan give nogle udfordringer, hvis en stor del af formuen udgøres af en virksomhed, da det så kan give skattemæssige konsekvenser at omsætte den til likvider.

Men med et testamente kan du reducere arven til børnene og dermed sikre din ægtefælle på gunstigere vilkår. Børnene skal i så tilfælde bare have deres tvangsarv. Du kan også selv vælge, hvem der skal have øremærkede aktiver, herunder fast ejendom, virksomheder, antikviteter etc.

Har du hverken ægtefælle eller børn, er det fastlagt i Arveloven, hvem dine slægtsarvinger er. Det er først og fremmest dine forældre eller dine søskende, men det kan du også ændre ved hjælp af et testamente. Her kan du i stedet tilgodese f.eks. en veninde, en niece eller en fætter.

Ugifte arver ikke automatisk hinanden

Det er desværre en myte, at ugifte automatisk arver hinanden, hvis de er samboende eller har fællesbørn. Hos Advokat Reinwald har vi ofte oplevet, at ugifte først bliver gjort opmærksom på reglerne, når den ene part dør og det dermed er for sent at oprette testamente.

Er du ugift samlevende og ikke har oprettet testamente, arver din samlever ingenting efter dig. Så er det dine eventuelle børn og dernæst dine slægtsarvinger, der arver. Forestil dig, at du er den ene part i en ung børnefamilie, hvor du ejer et hus sammen med din partner – så skal du købe børnene ud for at kunne blive siddende i huset, hvis din partner dør.

Lad en af vores eksperter hos Advokat Reinwald fortælle dig alt om mulighederne og reglerne for at oprette et samlevertestamente, så du ikke kommer ud for ubehagelige overraskelser i fremtiden.

Forskellige hensyn til forskellige situationer

Der er utallige gode grunde til at søge professionel rådgivning for at sikre, at du har alle aspekter tænkt ind i dit testamente. Én ting er, at du har nogle specifikke krav og ønsker, men der er også en masse jura at tage hensyn til.

Hvad betyder det f.eks., at en arv kan gøres til særeje? Eller at den kan båndlægges? Fanger bordet, eller kan det ophæves senere, hvis man laver særregler? Disse og mange andre spørgsmål sidder vores eksperter hos Advokat Reinwald klar til at besvare for dig.