Håndteringen af et dødsbo kan være følelsesmæssigt udfordrende, og det kan være en god idé at søge professionel hjælp for at sikre, at alting bliver behandlet korrekt og retfærdigt. Samtidig kan det være en kompleks proces, og det er vigtigt at tage sine forholdsregler for at undgå ubehagelige overraskelser.
Når en af vores nærmeste dør, er der mange ting at tage stilling til og at få på plads. Det kan godt virke uoverskueligt, specielt når man samtidig skal håndtere sin egen sorg. Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre de nødvendige processer så overskuelige og håndterbare som muligt.
Få hjælp af en advokat til dødsbo
Først og fremmest vil det være en god idé at få professionel bistand i form af en advokat eller en bobestyrer til at navigere gennem den juridiske proces. De kan hjælpe med afgørelser i forbindelse med et eventuelt testamente og arveforhold, og i det hele taget med at administrere boet.
Et dødsbo kan skiftes enten som privat skifte eller med bobestyrer. Hvad den enkelte efterladte vælger, er helt op til vedkommende selv. Men hvis arvingerne ønsker at have mest mulig indflydelse på boets behandling, anbefaler vi et privat skifte. Her er arvingerne selv med til at træffe alle beslutninger sammen med den advokat, de samarbejder med.
Med Advokat Reinwald som samarbejdspartner står arvingerne ved et privat skifte selv for delingen af dødsboet. Her skal der ikke udpeges en bobestyrer af Skifteretten. Ved privat skifte skal alle arvinger være enige om alle dispositioner ved deling af dødsboet. Så hvis du som arving vil have størst indflydelse på boets deling, bør du vælge privat skifte.
Hvad sker der med økonomien efter et dødsfald?
Hvis din ægtefælle dør, og I har fælles økonomi, er der nogle vigtige og praktiske ting, du skal være opmærksom på. Indtil Skifteretten har haft tid til at gøre dødsboet op, kan du risikere, at jeres delte konti i banken bliver fastfrosset. Det vil sige, at du ikke har adgang til de midler, der står i banken.
Det mest fornuftige vil naturligvis være at planlægge på forhånd, hvad der skal ske, hvis den ene af jer dør. Det er vores erfaring, at sådanne aftaler bliver udsat igen og igen, til det er for sent. Ved et pludseligt dødsfald kan det derfor være en god idé at skynde sig at få overført penge til en særkonto eller et familiemedlems konto, så du har penge til de første par dage efter dødsfaldet.
Ofte kan det også lade sig gøre at lave aftaler med banken om f.eks. et midlertidigt lån, indtil boet er gjort op, og du igen har adgang til fælleskontoen. Alt afhængig af, hvor indviklet dødsboet er at håndtere, kan det godt tage helt op til et par måneder, indtil alt er på plads. Det sker især, når der f.eks. er et testamente at tage hensyn til, børn fra tidligere forhold, virksomhed, særeje m.m.
Afmelding af medlemskaber, abonnementer etc.
I de første hektiske dage efter et dødsfald tænker du sikkert ikke så meget på alt det praktiske, der skal ordnes og arrangeres i forhold til afdødes medlemskaber, abonnementer etc. Men så snart du har mulighed for det, skal du sørge for at afmelde/opsige f.eks.
- Forsikringer
- Aviser
- Internet
- Mobiltelefon
- Kontokort
- Medlemskaber i foreninger, klubber, velgørende formål osv.
- Tandlæge, fysioterapeut, fitnessklub
Ring til os helt uforpligtende for at høre, hvad vi kan hjælpe med i forbindelse med et dødsbo. Vi har specialiseret os i dødsbobehandling og hjælper gerne, hvad enten du vælger privat skifte eller skifte via bobestyrer. Advokat Reinwalds eksperter står klar fra første dag efter dødsfaldet.
FAQ