Når et menneske dør, efterlades pårørende typisk med et hjem fuld af ejendele – og deraf et hav af praktiske spørgsmål. Må man overhovedet gå ind i boligen? Og hvornår må den tømmes?
På denne side får du et enkelt overblik over reglerne, så du undgår hyppige fejl i håndteringen af dødsbo.
Forfatter: Britt Reinwald – erfaren advokat til dødsbo. Senest opdateret 14. august 2026.
Vent på skifteretsattesten
Du må som udgangspunkt ikke gå ind i, tømme, rydde, sælge eller dele et dødsbo, før skifteretten har udstedt en skifteretsattest. Indtil da skal boligen og dens indhold stå urørt.
Skifteretsattesten er det officielle dokument, der viser, hvem der lovligt må råde over boet – typisk arvingerne selv (ved privat skifte) eller en bobestyrer, som skifteretten har udpeget.
Grunden til reglen er, at et dødsbo juridisk set er en selvstændig “person”. Det er skifteretten, der bestemmer, hvem og hvornår man må disponere over det.
Reglen beskytter både alle arvinger – så ingen tager for sig af tingene, før boet er gjort op – og dig selv mod uforvarende at komme til at hæfte for afdødes gæld.
Hvornår må man tømme en lejlighed efter dødsfald?
Samme regel gælder for en lejebolig: Du må først tømme lejligheden, når skifteretsattesten foreligger. Indtil da skal indboet forblive urørt, og lejemålet kan som udgangspunkt heller ikke opsiges, før boet er udleveret fra skifteretten.
Det kan føles frustrerende, når huslejen løber videre, mens I venter. Men vælger man at gå i gang for tidligt, kan det skabe konflikter mellem arvingerne og i værste fald forlænge sagen.
Undtagelsen: rydningserklæring ved plejebolig
Der findes én praktisk undtagelse, som ofte er relevant ved plejeboliger, der skal fraflyttes hurtigt. Her kan skifteretten udstede en såkaldt rydningserklæring, som giver de pårørende lov til at tømme boligen, før skifteretsattesten er klar.
Betingelsen er, at arvingerne skriver under på, at de ikke må sælge, dele eller give indboet væk – og at tingene opbevares forsvarligt, indtil attesten er klar.
Hvor hurtigt må man tømme et dødsbo?
Der er ingen fast frist for, hvor hurtigt et bo skal tømmes – det afhænger af, hvornår skifteretten udleverer boet. Selve behandlingen kan tage fra få uger for helt små boer til over et år for større/mere komplekse boer, især hvis der er uenighed mellem arvingerne eller uklarhed om gælden.
En vigtig tidsfrist i forløbet er de otte uger, som kreditorer har til at anmelde deres krav.
Hvad må man fjerne fra et dødsbo?
Inden skifteretsattesten er klar: intet. I juridisk forstand tilhører alt i boet boet selv – også ting med lav eller ingen økonomisk værdi som køkkengrej eller fotos.
Når attesten er på plads, er det arvingerne (eller bobestyreren), der i fællesskab fordeler og fjerner indboet. Er I flere arvinger, er det klogt at være enige om fordelingen, før noget forlader boligen – og gerne dokumentere, hvad der tages ud, af hensyn til boets regnskab.
Hvem betaler regninger i et dødsbo?
Afdødes regninger skal som udgangspunkt betales af boets egne midler.
I den første tid, før skifteretsattesten er klar, betaler banken i nogle tilfælde begravelsesudgifter og enkelte nødvendige faste regninger direkte fra afdødes konto. Men udgangspunktet er, at banken har spærret afdødes konti, indtil boet udleveres med skifteretsattesten.
Lægger du selv ud for en nødvendig udgift, så gem både faktura og kvittering, så udlægget kan registreres i boets regnskab, og du kan få pengene igen. Men du kan kun få pengene igen, hvis der faktisk er penge i boet.
Hvis boet ikke ser ud til at kunne dække gælden (et insolvent bo), bør du ikke bare fortsætte med at betale regninger. Søg i stedet juridisk rådgivning først.
Hvilke krav kan jeg have mod et dødsbo?
Hvis du har penge til gode hos afdøde – f.eks. et lån, et udlæg eller en ubetalt faktura – skal kravet anmeldes korrekt for at være sikkert.
Når et bo skiftes, indrykker skifteretten et såkaldt proklama i Statstidende. Det er en offentlig indkaldelse af alle, der har krav mod boet. Fra offentliggørelsen har kreditorer otte uger til at anmelde deres krav digitalt via domstolenes skifteportal.
Krav, der ikke anmeldes inden for de otte uger, bortfalder som udgangspunkt. Det gælder, uanset om boet i forvejen kendte til kravet – ansvaret for at anmelde rettidigt ligger hos den, der har kravet. Der er dog undtagelser for tidsfristen, f.eks. tinglyst pant (f.eks. i fast ejendom) og klar ejendomsret til bestemte genstande.
Hæfter arvingerne for gælden?
I Danmark arver man ikke automatisk afdødes gæld. Men gælden skal gøres op, før arven kan fordeles.
Vælger arvingerne privat skifte, hæfter de til gengæld solidarisk for boets gæld, når boet først er udleveret. Er boet insolvent, behandles det af en bobestyrer, og her hæfter arvingerne ikke med deres egen formue – så længe de ikke har delt boet privat på forhånd. Bl.a. derfor er det vigtigt ikke at gå i gang for tidligt.
Få hjælp til dødsbobehandlingen
Et dødsbo rummer både juridiske regler, tidsfrister og svære følelser på én gang. Er du i tvivl om, hvornår du må gå i gang, hvordan gælden håndteres, eller hvilken skifteform der passer til jeres situation, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.
