Advokat til fremtidsfuldmagt i Vejle

En fremtidsfuldmagt kan oprettes af en person, som er i stand til at handle fornuftsmæssigt.

En fremtidsfuldmagt går ud på, at opretteren giver en eller flere personer fuldmagt til at handle på sine vegne, hvis opretteren i fremtiden på grund af sygdom, svækket mentalfunktion, svækket helbred eller lignende bliver ude af stand til at varetage sine interesser. Fuldmagten kan begrænses til at angå et eller flere bestemte forhold.

Det er vigtigt, at man opretter den, mens man er i stand til at handle fornuftsmæssigt – det vil sige, før du bliver syg eller kommer ud for en ulykke eller bliver dement.

Malene Juhl er erfaren advokat til fremtidsfuldmagt og kan hjælpe med hele processen.

Fremtidsfuldmagt og Familieretshuset

Når det bliver aktuelt, er det Familieretshuset, der tager stilling til, om betingelserne for at iværksætte fremtidsfuldmagten er til stede.

Fremtidsfuldmagten skal oprettes og underskrives digitalt. Vi kan hjælpe dig med at få det rigtige indhold i din fremtidsfuldmagt.

Når fremtidsfuldmagten er oprettet, skal den vedstås for notaren, og den er gyldig, når notaren har anmeldt den til tinglysning.

Fremtidsfuldmagt pris

Vi beregner et honorar på kr. 2.500 inkl. moms for en fremtidsfuldmagt og kr. 3.990 inkl. moms for to fremtidsfuldmagter, hvis f.eks. ægtefæller eller samlevende eller søskende ønsker at oprette fuldmagt til hinanden.

Vi giver rabat ved oprettelse af fremtidsfuldmagter samtidig med oprettelse af testamente og / eller ejendomshandel – der beregner vi kr. 3.000 inkl. moms for to fremtidsfuldmagter.

Notaren ved Retten beregner et gebyr på kr. 300 pr. fremtidsfuldmagt.

Kontakt os for at få lavet din fremtidsfuldmagt.

    Navn:

    Tlf.:

    E-mail:

    Fortæl os om din sag: